Bøger / faglitteratur / kogebøger

Fattigrøvens greatest hits


Beskrivelse


120 opskrifter fra bagning og syltning over frokost- og hovedretter til desserter. De fleste er fra forfatterens tidligere kogebøger, men muligvis i ændret form, samt enkelte helt nye.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. nov. 2003

af

af

Lone Krøgh

d. 12. nov. 2003

Der er efterhånden kommet adskillige fattigrøvskogebøger, siden bromatologen og orienteringsløberen Rolf Lund udgav sin første Kogebog for fattigrøve tilbage i 1992. I sin nye kogebog har han samlet de bedste af opskrifterne fra de foregående bøger og tilføjet 12 nye retter. Den er opbygget efter samme enkle og velafprøvede koncept som tidligere med lige-ud-ad-landevejen opskrifter til hverdag (og fest) baseret på gode og billige råvarer, ligesom velsmag og nydelse er en selvfølge. For hver opskrift er angivet energifordeling i kJ, fedt, kulhydrat og protein samt pris for den færdige ret. Desuden indeholder bogen en råvaretabel, hvor man kan se, hvad den enkelte vare indeholder af kJ, og hvad den koster omregnet til månedsforbrug. Der er opskrifter på morgenmad, syltetøj, brød, frokost, supper, retter med fisk, kylling, fars og andet kød, vegetarretter, mad til mange mennesker, sauce, kager og desserter. Register og enkelte håndtegnede vignetter. Fattigrøvens greatest hits er en uhøjtidelig og inspirerende kogebog, og den er lige så anvendelig som forgængerne. Har man de foregående titler i pæn stand, er man jo dækket ind med undtagelse af de 12 nye opskrifter, men giver man den nye en chance, vil den utvivlsomt også blive populær.