Musik / rock

Fault lines


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 25. juni 2012

af

af

Jesper Buhl

d. 25. juni 2012

"Netop melodierne synes denne gang at vove sig endnu længere ud i poppens ærinde, og det skal primært forstås positivt. Dynamik er der også at hente i Turboweekends forkastninger. Eksempelvis er der et stort energimæssigt spring fra den fine, pianodrevne ballade I Forgot, som balancerer klaversødme med forvrængede trusselstoner, til den næsten frenetiske energibombe Drying Out, som alligevel får inkorporeret en kontrasterende tristesse via Silas Bjerregaards vokal og tekst".


Berlingske tidende

d. 24. juni 2012

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 24. juni 2012

"Arrangementet i »Fire Of The Stampede« er bundet op på en velskrevet tekst og en slidstærk melodi, og det samme kan siges om alle de gode numre på »Fault Lines«, der topper i de ualmindelig smittende og popsensible »Neverending« og »On My Side«, mens »Boulevard« er lige så indtagende, blot på en mere afdæmpet facon.Men selv om øret hele vejen igennem fornemmer, hvor gennemarbejdet og sikkert albummet er i sin sound og sit formsprog, er der numre, som ikke kommer helt i mål. Det står og falder simpelthen med melodierne, og når de ikke er rigtig gode, er sangene det heller ikke".


Politiken

d. 25. juni 2012

af

af

Simon Lund

d. 25. juni 2012

"Turboweekend [har] med ' Fault Lines' strammet deres fokus på effekt og ekstase. I små kompakte doser, der mere lugter af rock og festivaler end af røgmaskiner og stroboskoplys. Det har sine udfald, men fungerer fremragende, når de har smurt den elektrorockende motor med høj hookfaktor. Sol eller ej, så er Turboweekend absolut klar til at sende os begejstret gennem den danske sommer".


Information

d. 27. juli 2012

af

af

Rune Skyum-Nielsen

d. 27. juli 2012

"Den fremadfejende electrorock er utvivlsomt vanvittigt stramt eksekveret med et konstant pumpende basattak fra Morten Køies potente metronom, men overraskelsesmomenterne ligger for langt tilbage i billedet til at stjæle opmærksomheden - for eksempel bliver Turboweekends flirt med acid house mærkbart mindre distinkt, end kollegerne i Spleen Uniteds".