Felix og jagten på vidunderstoffet samt Felix og lord Peter Whimpy

Albummet rummer 2 episoder med Felix som identifikationsobjekt. Begge er parodier på kendte krimigenrer. Titelhistorien er en traditionel kidnapningsaffære, hvor opfinderen af et vidunderstofjages af diverse udenlandske agenter. Flelten, Sam Sparrow (»privatdetektiv og professionel hård negl«), viser sig at være ret så blød (har te i sin whiskyflaske) og havner på et hvilehjem forafdankede helte. Vidunderstoffet afsløres som værende et effektivt lakridspulver. I den anden hist., »Felix og Lord Peter Whimpy«, er miljøet klassisk engelsk: adelsmænd/-damer og butlere (dog erdet butleren, der har ansat lorden!) og tee-time midt i det hele. En adelsmand og Wagner-fortolker formodes bortført, men viser sig at være identisk med et berømt popidol - og uforskyldt indblandeti en narkotikaaffære. Wejp-Olsen (dansk!) overtog tegneserien allerede i 72, men dette er hans første Felix-album. Antiheltene virker befriende og morsomme, men ellers er historierne temmeligtraditionelle. Lööfs skøreassociationsforløb og hans samfundskritiske hip Det store oprør og Felix i Afrika savnes. Tegningerne er blevet forenklede, mange nærbilleder uden baggrunde. Alt i altfremstår serien som mere stereotyp, men måske nok lettere at følge med i. Børn og voksne.

Læs hele vurderingen

Felix ligner sig selv, men er nu helt overtaget af Werner Wejp-Olsen. Der er i hæftet 2 hist., som begge med humor udleverer et par populære genrer: spionromanen og overklassedetektiven. Ititelhist. viser den farlige opfindelse sig at være - lakridsvand! Så den hårde agent, Sam Sparrow, lader sig selvpensionere på et hvilehjem for udslidte helte. I den sidste afslører Lord PeterWhimpy med Felix' hjælp, at en berømt pianist er identisk med popidolet Rocky O'Freak. Samtidig oprulles en narkoaffære nemt og nydeligt. Det er for mig som om Felix' rolle er blevet lidt merepassiv, og at samfundssatiren er ændret, så den ironisk tager gas på de udleve- i rede og knap så meget på os selv. De s/hv. tegninger er gode formidlere af handlingen, der er ret let atbilledlæse, og de evner, trods den skitse-agtige streg, at give udtryk for stemninger og personlighed hos figurerne. Felix er også nu et godt tegneserieprodukt, der kan kaperes fra mellemtrinene,men som også har bud til dem, der erældre. Det er stadig karakteristisk, at selv voldsomme handlingsforløb aldrig bliver voldelige.

Læs hele vurderingen