Med dette 4. bd. afsluttes Widdings værk om Sveriges historie fra 1792-1815. (Tidl. bd.: På ritmesterens tid - Majorens afsked - Svanesang). Dette bd. handler om Sveriges felttog mod Norge i 1814 for at tvinge nordmændene til at anerkende Kielerfreden. Værkets personer »følges til dørs« heri - hovedpersonerne Carin Malin og Pistolekors ender som herskab på Fituna - og en »dødsliste« til sidst lader formode, at vi nu ikke hører mere om alle disse, indtil mindste biperson skarpt opridsede menneskeskæbner. Foruden de historiske facts - fortalt som spændende handling - tillægger L.W. en del af personerne den nyere tids liberalisme: social harme over den umenneskelige behandling af straffefanger og fattighuslemmer, de helt urimelige jødelove, kvindernes uværdige afhængighed af mændene og om kriges usselhed i alle måder. Eviggyldigt citat fra en af bogens mere militante personer: »hvordan skulle snedige felttog være mulige, om ikke den store flok blindt fulgte de givne ordrer«. Detteer det stærkeste indtryk, som Widdings fire bøger efterlader: hvor meningsløse krige er for et land, selv i perioder, hvor det vinder dem. Desværre har disse bøgers mange kvaliteter næppe appel til de, der ellers ynder krigsbøger.