Billedbog nummer to om pigen Fie og hendes venskab med hunden Benny. Fie er bange for at det er farligt for Benny at hoppe i skovsøen når de går tur i skoven. For børn på 3-6 år.
Fie går tur med Benny i skoven. De har det begge varmt, men Fie vil ikke have at Benny hopper i skovsøen. Det er alt for farligt. Fie har et svømmebevis, og hun vil tage Benny til svømmeundervisning, så han kan lære at svømme og få sig et svømmebevis. I svømmebadet siger svømmelæreren at hunde ikke må komme i svømmebassinet. Fie forstår ikke hvorfor og giver Benny badebukser på og senere badehætte, men lige lidt hjælper det, indtil svømmelæreren forklarer at Benny ikke behøver noget svømmebevis, for han kan allerede svømme. Fie og Benny besøger igen skovsøen, og nu kaster Fie mange grene ud i vandet. Fie mener at hun har verdens bedste hund, som kan svømme uden svømmebevis.
En fin og humoristisk historie om at have en hund og være bekymret for hvordan den fx skal lære at svømme. Fie er glad for sin hund, og omsorgen og lysten til at gøre det rigtige for sit kæledyr er varmt og sjovt skildret. Illustrationerne er glade og i lette lyse klare farver.
Dette er den anden bog om Fie og Benny. I den første, Fie og Benny på jagt efter en bogMusse, besøger Fie biblioteket sammen med sin hund. Der findes også Musse om et barn der låner en hundDette er den anden bog om Fie og Benny. I den første, Fie og Benny på jagt efter en bog, besøger Fie biblioteket sammen med sin hund. Der findes også om et barn der låner en hund.