Bøger / skønlitteratur til børn / billedordbøger

Find og lær masser af ord


Beskrivelse


Billedbog med en kombination af ord-, tal- og findeleg. Med kulørte fotos, primært af legetøj.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. okt. 2010

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 12. okt. 2010

Engelsk billedbog fra 3 år, hvor de yngste kan få udvidet deres ordforråd via fotos og findespørgsmål.

Stor kulørt billedbog som er en slags kombination af billedordbog, tællebog og findebog. Ifølge indledningen fungerer bogen bedst, hvis man først fokuserer på de enkeltstående billeder, og derefter går på jagt efter den tilsvarende ting på det myldreagtige foto på modsatte side. Billederne suppleres af små findespørgsmål. Bogen indeholder 300 ord fordelt på 22 temaer fra de yngstes hverdag, som fx legetøj, dyr, haven, farver og mad. Bogen har et klassisk leg-og-lær-koncept, som fungerer udmærket. Fotografierne er både æstetiske og børnevenlige med en kombination af især trælegetøj, brugsting og klare farver. Man kunne måske savne lidt billeder af rigtige dyr i stedet for bondegårdsdyr i plastik og billeder af rigtig mad i stedet for muffins, men det er selvfølgelig en smagssag. Læseren skal have et vist abstraktionsniveau, da nogle af billederne kan være lidt svære at afkode.

Bogens koncept kan fx sammenlignes med De første tusind ord : en billedordbog, 2009, og Politikens billedordbog, 2009. Denne bog er dog noget mere kommerciel i sin udformning, og breder sig over flere leg- og lær-områder.

Billedbog med en kombination af ord-, tal- og findeleg. Underholdende koncept med kulørte fotos, primært af legetøj, der dog ikke adskiller sig voldsomt fra mængden.