Samlingens bedste stykke er novellen »En aftenscene«, hvori Ole Borch fortæller sin kæreste om den unge prinsesse af Medici, han blev læge for, og som forelskede sig i ham. Mon ikke de to noveller »Skriftestolen« med beskrivelsen af den håndfaste måde, hvorpå ægtemanden ombringer hustruens elsker og »En hævn«, der skildrer et kvindesind forhærdet i had til ægtemanden, har forekommet datidens læsere temmelig stærke?). Chr. Winthers viden om menneskesindet, som disse to historier vidner om, og hans evne til at levendegøre de florentinske og københavnske scenerier, som det sker i »En aftenscene« skulle også kunne vinde ham læsere idag.