Som i flere tidligere romaner arbejder Goddard også denne gang med et sindrigt konstrueret og vildt usandsynligt plot, som vi kender det fra de klassiske engelske krimier. Også denne gang trækker han dog stikket hjem ved at befolke romanen med almindelige gennemsnitsmennesker beskrevet med indsigt og dybde. Det er som at høre en gammelkendt schlager i en ny indspilning med moderne rytmer og fraseringer. En slags elektrificeret Christie om man vil. Denne gang følger vi en grisk families forsøg på at bevare den formue, den i sin tid vandt ved svig og mened. Hovedperson og jegfortæller er den fortabte sønnesøn, den ærlige, men lidt naive Chris Napier, der som den eneste har bevaret sin integritet gennem de fyrre år, der er gået siden farmor fik sendt den konkurrerende arving i galgen for mordet på arveonklen. Flere forsvundne børn genopstår undervejs, og selvom Chris konstant er et par skridt efter læseren, lever bogen op til de krav Goddards fans kan stille efter at have læst hans tidligere bøger.