Tre korttricks præsenteret af den fingernemme Michael Frederiksen, som gavmildt og pædagogisk afslører sine hemmeligheder. Der er altså "keine Hexerei nur Behändigkeit"! For alle (større) børn (fra cirka 9 år) og voksne, der gerne vil underholde og såmænd også dupere deres venner og bekendte i sommerhuse og festligt lag.
Efter en meget James Bond-inspireret intro sidder Michael Fredriksen roligt og afslappet foran et kamera i halvnær og fremviser tre korttricks. Det første hedder "Olie og vand", hvor de sorte kort er olie og de røde vand. Kortene blandes - og olie flyder som bekendt oven på vand! I det andet nummer, "Cards across", flyttes kort på forunderlig vis fra en bunke til en anden! Og i "Dit og mit kort" vælger tryllekunstneren og 'medspilleren' hver et kort. Kortbunken blandes og vupti - de to kort dukker mirakuløst frem af bunken!.
Det er tale om en amatøroptagelse - Michael Frederiksen har stort set selv stået for alle produktionens forskellige faser, men instruktionen eller "afsløringen" fungerer fint og kan anbefales for alle kortekvilibrister in spe.
Michael Frederiksen har lavet flere instruktionsfilm med titler som Fede trylletricksSnydekort og Snydekort. "Flere favoritter" er en meget billig produktion - en mand med sine kort foran et kamera - og kan beskrives som en forenklet udgave af fx fjernsynskanalernes madprogrammer, der arbejder med flere kameravinkler og billedbeskæringerMichael Frederiksen har lavet flere instruktionsfilm med titler som Fede trylletricks og . "Flere favoritter" er en meget billig produktion - en mand med sine kort foran et kamera - og kan beskrives som en forenklet udgave af fx fjernsynskanalernes madprogrammer, der arbejder med flere kameravinkler og billedbeskæringer.