Lige som forgængeren Det uforklarlige (2002) er denne bog et sammensurium af mystiske begivenheder, videnskabelige sensationer, okkultisme, svindelnumre, vandrehistorier, myter m.m. , der ikke alle er så uforklarlige, som forfatteren hævder. Beretningerne, der er samlet i små tematiske afsnit, spænder over nyere sensationsjournalistik til gammeltestamentlige mirakler, som det ikke er indlysende at slå i hartkorn under betegnelsen uforklarlige fænomener. Forfatteren genfortæller begivenhederne kort og runder af med at diskutere mulige forklaringer, hvor konklusionen ofte bliver "det er meget svært at vurdere, hvor pålidelige de enkelte historier egentlig er". Da bogen ingen kildeangivelser og ingen udvælgelseskriterier har, ligger dens anvendelsesmuligheder bedst inden for godnat- og uhyggelæsning for mysteriehungrende børn og unge.