Musik / rock

Fleshy


Anmeldelser (2)


Berlingske tidende

d. 24. feb. 2017

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 24. feb. 2017

"En sjælden gang kan en sang fuldstændig tage pusten fra én med en simpel men universel åbenbaring ... »The kid you once were is a stranger now/the teen you once were is a stranger now,« lyder den vemodige konstatering i et omkvæd, der føles som at blive sænket ned i et helende bad af rumklangsindsvøbte kvindevokaler. Nummeret ["Teen"] optræder på ML Buchs fornemme debut-EP »Fleshy«, der samler en række singler fra 2016. Bag navnet gemmer sig den danske sangerinde, guitarist og visuelle kunstner Marie Louise Schou Buch, der på disse fem nysgerrigt formulerede rocksange spinder skønhedssøgende på den kradsbørstigt støjende måde".


Politiken

d. 25. juni 2017

af

af

Kim Skotte

d. 25. juni 2017

"ML Buch er en ung københavnsk musiker ved navn Marie Louise Buch med base i Berlin, hvor hun sådan lidt halvhemmeligt fifler med guitaren og pusler med knapperne. Men den halvhemmelighed holder med garanti ikke længe. Hendes femisolo & stillestøjrock er simpelthen alt for opsigtsvækkende på ep'en 'Fleshy'.' Everybody Needs' er en alternativ ørehænger og 'Thus Far' citerer smukt arven fra forgængere som Belly og Breeder.Den drømmende skurreguitar på 'Hug' er ikke til at ryste ud af øret igen, og på 'Flow', hvor Buch har høstet inspiration på en rejse til Vietnam, udviser hun musikalsk mod og poetisk vingefang. Jeg er ret vild med det, og Roskilde [2017] er en chance for at fange et nyt stort talent i opspringet".