Castles
Lissie
Emneord
Anmeldelser (5)
GFR
d. 22. mar. 2018
af
af
Jonas Bach
d. 22. mar. 2018
"Marie-Louise Munck's æteriske, men samtidig knugende, lydlandskaber kræver en indsats af lytteren, men Moon Dogs virker også som et album, man kan blive ved med at lytte til og finde nye nuancer på, også efter den første håndfuld gennemlytninger. Det borger for kvalitet, og Moon Dogs har måske nok referencer til nordisk folk og lyduniverser som dem man kan finde hos Björk i hendes mørkere hjørne og færøske Eivør, men har også sin egen, nærmest hjemsøgende stemning og lyd".
Gaffa [online]
d. 29. mar. 2018
af
af
Jan Opstrup Poulsen
d. 29. mar. 2018
"Hun var sanger på den alternative rockscene i Amstrong og Antenne helt tilbage ved begyndelsen af årtusindet og udkom med sit første soloalbum i 2010. Og Moon Dogs er kun hendes andet soloalbum. Det fortæller nok først og fremmest, at efterspørgslen på denne grænsesøgende musik er ganske begrænset. Det afholder heldigvis ikke Marie-Louise Munck fra at være trofast mod sin musikalske grundtanke, der bygger på dragende melodier, som langsomt bevæger sig over i lydlandskaber. Dette iscenesat med hendes højstemte vokal, der tydeligt tegner de mørke stemningsbilleder".
Politiken
d. 13. apr. 2018
af
af
Simon Lund
d. 13. apr. 2018
"Et fængende omkvæd kommer du til at lede længe efter på Muncks andet album, men i en blanding af ekspressivt teater og musikalske åndedrætsøvelser kan du til gengæld fordybe dig i dunkle fortællinger og fortættede stemninger. Pakket flot ind i sammenvævede lydlandskaber. Nogle af dem mere overbevisende forløst, andre lidt for lange. Fordi man har tiden, skal man ikke nødvendigvis bare lade den løbe".
Information
d. 4. maj 2018
af
af
Ralf Christensen
d. 4. maj 2018
"Marie-Louise Munck har lavet et hjerteafbrændt album, der er så tungt, så tungt og dog så opløftende i al sin konsekvente sorgbearbejdelse ... Det sker i seks fine, lange sange på Moon Dogs. Hun skælder ud på den elskede. Så mister hun sig selv, da hun mister kærligheden. Hun tænker i dødsbilleder, udsultede kroppe, druknen - med en sangstemme, der ikke forsøger at sminke slitagen, men heller ikke stoltheden ... Det er en langsom skønhed, der åbenbarer sig modstræbende. Man griber ud efter en fløjte, der tegner sine figurer i en ro, der kun kan være nattens. En elguitar kaster månelys over en sø. En trompet ånder en majestætisk smerte. Synth former dryppende glas. Fløjten finder en mere skinger tone og skærer igennem roen. Bevægelse.Moon Dogs er en slags kosmisk country-blues-folk i slowmotion, der kan minde om Low og Cowboy Junkies. Og det er til tider stærkt gribende".
Information
d. 4. maj 2018
af
af
Ralf Christensen
d. 4. maj 2018
"Marie-Louise Munck har lavet et hjerteafbrændt album, der er så tungt, så tungt og dog så opløftende i al sin konsekvente sorgbearbejdelse ... Det sker i seks fine, lange sange på Moon Dogs. Hun skælder ud på den elskede. Så mister hun sig selv, da hun mister kærligheden. Hun tænker i dødsbilleder, udsultede kroppe, druknen - med en sangstemme, der ikke forsøger at sminke slitagen, men heller ikke stoltheden ... Det er en langsom skønhed, der åbenbarer sig modstræbende. Man griber ud efter en fløjte, der tegner sine figurer i en ro, der kun kan være nattens. En elguitar kaster månelys over en sø. En trompet ånder en majestætisk smerte. Synth former dryppende glas. Fløjten finder en mere skinger tone og skærer igennem roen. Bevægelse.Moon Dogs er en slags kosmisk country-blues-folk i slowmotion, der kan minde om Low og Cowboy Junkies. Og det er til tider stærkt gribende".