Bøger / faglitteratur

Fletværk


Beskrivelse


Kurvemageren og kunsthåndværkeren Klaus Titze fortæller om tilblivelsen af sine kurve og skulpturer der er sammensat af pil og andre naturmaterialer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2002

af

af

Torben Wendelboe

d. 24. sep. 2002

Klaus Titze stammer oprindelig fra Østtyskland, hvor han lærte og arbejdede med pileflet i mange år, inden han kom til Danmark, hvor han nu bor og arbejder og bl.a. afholder workshops i værkstedet på Møn. Hans bog om pileflet og fletværk kan anvendes af det efterhånden store publikum, der dyrker flettearbejde på hobbyniveau og til brugsgenstande og havebrug. Men Titze går langt videre end de fleste i sine fletarbejder, demonstrerer denne meget flot illustrerede bog. Her vises en lang række arbejder i mere traditionelle teknikker, men Titze viser også, hvordan han arbejder i sin helt specielle såkaldte rulleteknik, som han beskriver som "pil som tovværk". Mange af de viste arbejder henhører under begrebet kunsthåndværk, det er brugsting som kurve og lignende, men der er også eksempler på ren kunstnerisk skaben, hvor det er det skulpturelle, der er afgørende. Titze eksperimenterer med at kombinere pil med andre materialer, f.eks. sten og grene fra stranden, han afprøver resultaterne af brænding, han samarbejder med en glaskunstner, og han skaber f.eks fletværk med lerklining. Så bogen bliver også en inspirerende bog om fletværk som kunstform.


Berlingske tidende

d. 3. nov. 2002

af

af

Marchen Jersild

d. 3. nov. 2002