d. 10. feb. 2011
af
af
Ulrich Breuning
d. 10. feb. 2011
En film om en teenagepiges kærlighed til en vild hest, som både er et billede på gode, gamle amerikanske frihedsidealer og en genspejling af pigens egen stærke integritet, henvender sig naturligvis primært til de yngre rækker i spindesiden. Men disse vil imidlertid nok finde filmen endog meget amerikansk i betydningen rørstrømsk, forudsigelig og lettere utroværdig.
Carrie er en vild pige, der med ungdommelig dødsforagt skater gennem Pittsburgs gader og stræder. Og lander på landet i Wyoming hos den far, som hun dårligt nok kan huske. Carries mor er død, og hun har boet hos sin bedstemor, indtil dennes demens tvinger den gamle dame på plejehjem. Carrie trives overhovedet ikke på faderens hesteranch, men bypigen fatter interesse for og siden kærlighed til en prægtig vildhest. Carrie forsones med sin far, finder en kæreste og føler sig hjemme i det storslåede landskab! "I vesten lever et dyr, som løber vildt og frit. Dets styrke og mod symboliserer vores pionerånd". Der er ingen tvivl om vildhestens mytologiske status i denne film, og på den måde er hestefilmen i tråd med tegnefilmen Spirit - hingsten fra Cimarron, 2002, men mere i slægt med filmatiseringerne af hestebøgerne om Black Beauty og Den sorte hingst.
Flicka 2, 2010 er en sequel, der modsat Flicka, 2006 udelukkende er beregnet til visning i hjemmebiografen. Filmene henter næring fra Mary O'Haras bog Min ven Flicka, 1941, der allerede blev filmatiseret første gang i 1943.
Meget amerikansk og lettere utroværdig film.
