Bøger

Flodens barn


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 1998

af

af

Jytte Bræmer

d. 6. feb. 1998

16-årige Sarah bliver på emigrantskibet på vej til Australien i 1829 forældreløs og eneansvarlig for den 4-årige lillebror, Tommy. Bogen er historien om hendes kamp for at skabe sig et liv for de to i det fremmede. Det er en barsk historie, hvor hun bl.a. må sende lillebroren væk for at beholde sit arbejde som tjenestepige. En hård tilværelse, hvor oversvømmelser og hyppig død dominerer. Kontakten til en indfødt kvinde og hendes voksne søn giver imidlertid indhold - og på længere sigt et barn - i hendes tilværelse. Bogen er skrevet på grundlag af dagbogsnotater, en biografi og diverse arkivmateriale. En spændende og velskrevet historie, men formidlingen af stoffet besværliggør, at den vil nå sin målgruppe: de 13-15 årige piger. Mange drømmesekvenser, hyppige skift i fortællersynsvinklen, indskudte klip fra de anvendte kilder - danner tilsammen en varieret - men svær bog, som kun vil fastholde de absolut bedste læsere. Carolyn Logan har tidligere fået en bog oversat til dansk: Kraftens vogter, (89/30).



Informationer og udgaver