Floderne

En bog om personlige, ofte kritiske oplevelser og om hvordan forfatteren bearbejder dem ved at finde veje og spejle i litteraturen og den græske mytologi. For interesserede i et menneskes private og personlige liv.

Tove Pilgaard følger her op på erindringsbogen Tiden fra 2018, hvor hun med udgangspunkt i en opvækst under bl.a. besættelsen og efterfølgende med hendes mands død reflekterer over livets hændelser og de begivenheder og drømme, der op gennem tiden har præget hendes liv. TP veksler det personligt oplevede med referencer til mytologi og det helt konkrete liv med hospitalsbesøg og dagligliv.

TPs prosatekster er først og fremmest selvbiografiske og bevæger sig mellem det private og det personligt (op)levede. Det løfter hun over til litterære og lyriske værker. Bedst er TP, hvor refleksionerne over tabet af moren, faren og manden kobles til de digte af Södergran og Dickinson, som hun citerer og associerer til. Andre passager er (for) personlige og almene. Niveauet er således svingende. Bogens muligheder ligger i det ægte og umiddelbart formidlede. Den ret korte bog er let at gå til og anvendelig i læsekredse for fx sorgramte og om hverdagsliv, hvor de korte tekster kan inspirere til at bearbejde og dele fælles erfaringer.

Den er i tråd med nogle af TPs tidligere bøger, især Sådan som landet lå : brudstykker af et pigeliv bl.a. og fx Vita Andersens og andre danske forfatteres bekendende bøger.

Læs hele vurderingen