Bøger / faglitteratur

Født godt : kvinders fortællinger om at føde


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. feb. 2016

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 16. feb. 2016

Forskellige fødselsfortællinger, der kan bruges af gravide, nybagte mødre, jordemødre og andre, der skal arbejde med kvinder i fødsel.

Efter de tre forord, skrevet af formanden for Jordemoderforeningen, samt de to kvinder (der er hhv. lærer og jordemoder), der har samlet fortællingerne, består bogen af 12 kapitler, ordforklaring og et grundigt stikordsregister. Bogen er bygget op omkring kvindernes meget ærlige og detaljerede fødselsfortællinger. Hvert kapitel har et tema: første fødsel, født før, gode historier fra fødegangen, planlagte hjemmefødsler, bange for fødslen, med ar på sjælen, hård graviditet, tidligere kejsersnit, noget uventet, over tid, lynfødsler og laaaaange fødsler. Fødselsforløbene er meget personlige og også meget forskellige, da fødsler både er forskellige og opleves forskelligt. Der er beretninger fra 41 forskellige kvinder, og der er en overvægt af fortællinger om hjemmefødsler i bogen.

Bogens meget ærlige og berettende fortællestil gør hver enkelt fødselsberetning meget levende. Sproget er enkelt og letlæst. Den vil tiltale gravide samt fagfolk.

Kan sammenlignes med: Den gode fødsel. Ellers handler mange bøger om fødsler om et bestemt emne - historiske fødsler, for tidlige fødsler, smertelindring osv.


Tidsskrift for jordemødre

Årg. 126, nr. 4 (2016)

af

af

Anja Breinhild

Årg. 126, nr. 4 (2016)