Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Følg sporene - følg den enhjørning! : kig og find i eventyrland


Beskrivelse


Billedbog med kighuller. Brug din finger og følg den søde enhjørning rundt i forskellige eventyrlige verdener.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. juli 2020

af

af

Line Hoffgaard

d. 31. juli 2020

Lad dit barn deltage aktivt i historien og bruge sin finger til at følge en enhjørning og en traktor på eventyr i disse to charmerende billedbøger for 2-3-årige.

To billedbøger i den nye serie "Følg sporene". I "Følg den enhjørning" følger man en enhjørning i forskellige eventyrlige universer med feer, regnbuer, havfruer osv., indtil enhjørningen på sidste side finder frem til det magiske slot. I "Følg den traktor" følger man en traktor rundt på den travle bondegård med masser af bondegårdsdyr indtil traktoren på sidste side finder hen til laden. I begge bøger er der udstansede stier henover siderne, så barnet kan følge enhjørningen og traktoren med sin finger. Dertil er der små opgaver, hvor man skal finde eller tælle forskellige ting. Der er kighuller, som viser et udsnit af næste side og som kan bruges til at vende siderne med. Bøgerne har tykke papsider. Det er de første bøger på dansk af Georgie Taylor.

Et par fine og charmerende billedbøger med karakter af findebøger for de mindste. Bøgerne er oplagte til at stimulere finmotorik, skærpe koncentrationsevnen og øve begrebsindlæring. Det visuelle udtryk er flot med farverige tegninger af helsiders miljøer, og der er mange søde dyr, feer og enhjørninger at se på.

Tæl og tal om dyr på landetHvor er hr. Enhjørning? minder i grafikken om disse bøger og handler om at finde og tælle dyr på bondegården. I den lidt lettere bog Hvor er hr. Enhjørning? handler det om at finde en enhjørningTæl og tal om dyr på landet minder i grafikken om disse bøger og handler om at finde og tælle dyr på bondegården. I den lidt lettere bog handler det om at finde en enhjørning.



Informationer og udgaver