Bogen henvender sig læsere, der er interesserede i dansk politik i det 20. århundrede og ikke mindst i de fire hovedpersoners virke som politikere.
Bogen er skrevet kronologisk og giver et billede af Danmark i det 20. århundrede set gennem de 4 statsministre. De 4 statsmænd er valgt ud imellem Danmarks i alt 26 statsministre, fordi de ikke kun regerede, men også ændrede den måde vi tænker på. Stauning konsoliderede demokratiet og lagde grunden for velfærdsstaten. Krag formulerede og implementerede velfærdssamfundet. Schlüter sanerede velfærdssamfundet og bragte Danmark ud af en politisk krise. Endelig skabte Fogh Rasmussen grundlaget for den borgerlige velfærdsstat. Bogen nøjes ikke med at beskrive de fires politiske liv, bedrifter og nederlag - den analyserer også og sætter begivenhederne i både nationale og internationale sammenhæng. Selvom bogen ikke kommer helt udenom statsministrenes privatliv er det holdt på et absolut minimum. Stoffet ledsages af citater af statsteoretikere samt anekdoter. Forfatteren er journalist og politolog, og han har tidligere udgivet biografien Tony Blair, 2006.
Der er udkommet biografier om hver enkel af de 4 statsministre. 25 statsministre, 2001 af Søren Mørch inkluderer af åbenlyse grunde ikke Anders Fogh Rasmussen og er ikke nær så dybtgående omkring de 4.
Bogen er fascinerende læsning og giver indsigt i dansk politik i det 20. århundrede med dets mange facetter med de 4 statsministre, demokrati og velfærdsstaten i centrum.