Bøger / faglitteratur / singler

Folkebibliotekernes aktuelle tilstand : en diagnose med forslag til kursskifte


Beskrivelse


Mange forskellige tegn viser, at biblioteket, i gængs forstand, er under afvikling, mens sporene til andre og ret forskellige nydannelser, er ved at blive lagt. Målet for denne tekst er at bidrage til processen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2015

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 1. okt. 2015

Tankevækkende, nuanceret og skarp analyse af folkebibliotekernes aktuelle situation, der munder ud i en række forslag til, hvordan fremtidens bibliotek kan se ud. Især for bibliotekarer, kulturmedarbejdere, politikere og andre med interesse for biblioteker.

"Folkebibliotekerne har en fremtid" er indledningens overskrift. Elsebeth Tank tager udgangspunkt i tre hovedspørgsmål: "Hvilke nationale, strategiske valg har præget biblioteksudviklingen de senere år?", "Hvad har disse valg betydet for biblioteker, borgere og brugere?" og "Hvilke nye, nationale strategiske prioriteringer står og kalder på at blive realiseret de kommende år?". Overskrifterne er fx "På nedtur og hestekur", "Folkebibliotekerne i videnssamfundet med klar strategisk retning", og "Kulturhusbiblioteker som demokratiske kulturinstitutioner". Til sidst opstilles handlingsforslag og en række temaer for en national biblioteksstrategi. Elsebeth Tank rådgiver om biblioteksudvikling i firmaet etank.nu og er bl.a. tidligere stadsbibliotekar i Malmø og tidligere formand for Bibliotekarforbundet. Bogen er den første af 3 planlagte e-bøger (singler) om folkebibliotekernes udvikling.

Flot, grundig og inspirerende analyse for alle, hvis hjerte banker for folkebibliotekets fremtid.

En anden bog er fx Fremtidens Biblioteker.