Interessen for folkeeventyrene begyndte med romantikerne, både i Tyskland og i Danmark, hvor Ingemann og Oehlenschläger genfortalte og oversatte. Hered startedegenbruget af folkeeventyr idansk litteratur, der vel kulminerede hos H. C. Andersen, men - viser Brostrøm i bogen her - på kryds ag tværs har indvirket både på poesi og prosa siden begyndelsen i starten af 1800-tallet. Bogenher er et inspirerende, refererende og diskuterende værk, der er blevet til på grundlag af en forelæsningsrække. Bogens analyser er af samme grund mere igangsættende end egentlig afsluttede, ogBrostrøm giver virkelig lyst til at læse og genlæse. Han åbner godt op, skriver godt og er god til at lave små uartige ekskurser, som bryder, men perspektiverer. I anledningen og bogens førstekapitler får vi genreafgrænsninger og rids af hvad forskningen mener om folkeeventyr med inddragelse også af de strukturalistiske teoretikere. I hovedafsnittet gennemgås prosaen i Danmark medsideblik til Ibsen, Strindberg ogLagerlöf. Endelig bliver genbrug i poesien behandlet. Til slut navneregister og litteraturhenvisninger (fyldige). En god og tilgængelig bog som må kunne bruges afundervisere på mange niveauer.