Fra 1992 til 2003 var i alt 22.000 danskere udstationerede i Bosnien i de fredsbevarende styrker sammen med mandskab fra bl.a. Polen og de baltiske lande. Denne bog er skrevet af en dansk kvindelig feltpræst og foregår i 2001. Vi hører om udstationeringen og forholdene i den multinationale lejr, mødet med landet, patruljer, modsætninger mellem befolkningsgrupperne, genopbygning, og forholdet til de lokale. Dyssel er ikke i tvivl om indsatsens store betydning og mener bl.a., at spørgsmålet om vor kristne baggrund efterhånden er gledet over i en form for overudviklet humanisme, hvor man har glemt, at freden er noget, man kæmper for og gør sig fortjent til. Beretningen er informationsmættet med en del militære forkortelser ofte med interviewformen vekslende med historiske redegørelser og egne oplevelser. Bogen virker på mig meget beskrivende, lidt fragmentarisk og ustruktureret med mange detaljer fx omk. organisation. Desværre ofte på bekostning af den atmosfære og personer af kød og blod, som normalt gør stoffet vedkommende og fængende hos læsere af denne type bøger. Dertil virker mange af de nedskrevne tildragelser for mig private eller af for ringe almen interesse ud over den sluttede kreds af specielt interesserede og tidl. udstationerede.