Bøger / faglitteratur / biografier

For meget og aldrig nok : hvordan min familie skabte verdens farligste mand


Beskrivelse


Donald Trumps niece, Mary Trump, har skrevet sine erindringer, hvor hun fokuserer på de mørke sider af familiens historie, og hvad der har skabt det kontroversielle magtmenneske, der endte med at blive præsident. For interesserede i amerikansk politik og historie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. feb. 2021

af

af

Martin Minka Jensen

d. 23. feb. 2021

Donald Trumps niece, Mary Trump, har skrevet sine erindringer, hvor hun fokuserer på de mørke sider af familiens historie, og hvad der har skabt det kontroversielle magtmenneske, der endte med at blive præsident. For interesserede i amerikansk politik og historie.

Skildring af Donald J. Trump og den familie, der skabte ham. I bogen forklarer Mary L. Trump - klinisk psykolog og Donalds eneste niece - hvordan hendes onkel endte som manden, der blev en trussel for verdens sundhed, økonomiske sikkerhed og sociale struktur. Mary Trump tilbragte en stor del af sin barndom i bedsteforældrenes store hus i hjertet af Queens, New York, hvor Donald og hans fire søskende voksede op. Mary beskriver et hav af traumer, destruktive forhold og en frygtelig blanding af omsorgssvigt og misbrug. Hun beskriver, hvordan specifikke begivenheder og familiemønstre skabte den mand, der endte i Det Hvide Hus. Særligt fokuseres der på det destruktive forhold mellem Fred Trump og hans to ældste sønner, Fred Jr. og Donald.

Interessant vidnesbyrd om opvæksten i den familie, der skabte Donald Trump. At man på den måde kommer helt ind under huden på familien, giver et bredere perspektiv af mennesket bag magten. Erindringer er altid partiske og baseret på, hvad forfatteren husker, og hvordan denne tolker begivenheder. Men bogen fremstår nuanceret og velbeskrevet og forfatterens faglighed som klinisk psykolog, giver bogen tyngde.

Trump bag facaden omhandler også Trumps opvækst.