Vil især tiltrække lidt ældre naturinteresserede læsere af biografier, men bogen kan også formidles til egentlige skovhistorisk interesserede, og med det naturhistoriske og lokalhistoriske indhold som lokkemad.
"Jeg er næsten født i skoven - i den fynske skov". Sådan poetisk og entusiastisk skriver den tidl. skovridder Henrik Staun (f. 1922) introducerende i sin rigt fotoillustrerede biografi fra sine mere end 55 år i det man kan kalde skovens tjeneste. Biografien fortæller kronologisk ledsaget af mange fotos. Vi starter ved barndommens gård, Sofienlund, der netop ligger omgivet af store skove. Går videre med skolegang i Svendborg, studietid på landbohøjskolen, frem til til de første år som forstkandidat og senere skovridder bl.a. på Valdemars Slot og Tranekær. Staun fortæller levende om sine 27 år som skovridder. Her har han haft 48 elever og studerende. Én af dem er Christian Als (f. 1942), hvis beretning fra studietiden hos Staun som et tidsbillede er medtaget i bogen. Overskriften på bogens sidste kapitel er "1982 - Opbrud til en ny tilværelse" og beretter om arbejdslivet efter den årelange ansættelse på Valdemars slot og Tranekær Gods.
Biografisk om skovbrug fx også i serien Skovens folk fortæller fra 2007 Skovfoged Axel Mortensens forstlige erindringer 1927-1944.
Levende biografi med naturhistorisk og lokalhistorisk islæt, der har et relativt mindre antal læsere, måske ikke mindst i og omkring de beskrevne områder på Fyn.