Bernard de Fallois, som har skrevet en efterskrift til Forelskernes tid, spørger selv, om man bør udgive en forfatters efterladte værker, også når man ved, at forfatteren ville have foretagetstore ændringer og forbedringer. Og han besvarer selv spørgsmålet med et definitivt ja. Marcel Pagnol nåede aldrig at gøre denne sidste del af barndomserindringerne færdig, men der kan næppe hersketvivl om, at de mange, som har læst hans yndefulde og charmerende erindringsbøger, også vil nyde denne, trods dens måske noget ufærdige sprog. Han fortæller heri muntert, anekdotisk og med enblanding af naivitet og livsvisdom om gymnasieårene i Marseille i begyndelsen af århundredet, om skolen, lærerne, kammeraterne og naturligvis familien, indrammet dels af byen, dels af den egn iProvence, i hvilken ferierne blev tilbragt. En hurtigt læst, fremragende oversat, og uhyre charmerende lille erindringsbog.