Bøger / faglitteratur

Forkæl din hund


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jørgen Bartholdy

2007

Accessory dogs er betegnelsen for de hunde, som moderigtige unge piger (især) anskaffer sig som en slags tilbehør, og som de overøser med gaver og kærlighed. Disse hundeejere får her en grundig indføring i, hvordan man kan gennemforkæle dyret på alle mulige - og umulige - måder.

Sarah Whitehead er en engelsk hundeadfærdsekspert, der vejleder hundeejere i at omgås deres kæledyr. Selvom hun indledningsvis understreger, at hunde ikke er mennesker, er det hunden som en følsom slægtning, der er i centrum. Bogen beskriver i en række forskellige kapitler, hvordan man på mange forskellige måder kan gøre tilværelsen for sin hund rarere. Bogen er henvendt til dem, der deler Whiteheads holdning til hunde som nærtknyttede venner. Sproget er ligetil og de mange farvefotografier støtter teksten udmærket.

I den efterhånden omfattende mængde hundebøger adskiller denne sig betydeligt både i sin holdning til hunde og sit valg af emner. Ingen har fx tidligere behandlet spørgsmål som velværemassage af hunden efter lufteturen eller aromaterapi for hunde. En mindre hundekogebog med retter fra "Knurremad" til "Vov-vov kage" fuldender værket og placerer det entydigt i en kategori for sig selv, men med en stærk appel til helt unge hundeejere med drømme og et stort overskud.

En anderledes hundebog, som retter sig mod et moderne segment af især storbymennesker som knytter sig stærkt til deres hund og som betragter den som en væsentlig del af deres sociale liv.