En bog der både formidler teori og praksis fra det socialpædagogiske fagområde med fokus på det sociale udviklingsarbejde. Udgangspunktet er på det narrative, hvor vægten lægges på at lade klienten (eller hvad man vælger som benævnelse) selv fortælle sin historie - meget bredt forstået. Det kan være et hverdagsforløb med en lille konklusion, som klienten formulerer, og som kan sætte ham i stand til at komme videre. Fortællingerne indgår i det daglige arbejde som en løbende fortolkning af hverdagslivet. Bogens eksempler er hentet fra et fælleshus med 11 psykiatriske brugere, der bor i egen lejlighed i nærheden med 2-3 pædagogiske medarbejdere tilknyttet. Bogens 1. del har fortællingen i centrum, mens 2. del indkredser socialpædagogikken, som den fremstår i det nævnte miljø. Bogens forfattere er husets 2 socialpædagoger. Det lykkes dem at formidle deres pædagogiske praksis godt underbygget af fagets teori. Bogen er brugbar for fagfolk og studerende indenfor pædagogiske og social- og sundhedsfaglige uddannelser. Også brugere og pårørende kan have glæde at bogen, der beskriver et arbejdsområde med en stor grad af uforudsigelighed, som kræver både professionel faglighed og hjertelag.