Bøger / faglitteratur / bibliografier

Forretning eller ansvar? : social ansvarlighed i små og mellemstore virksomheder


Beskrivelse


Om de udfordringer, som SMV'er (små og mellemstore virksomheder) står over for i mødet med begrebet CSR (Corporate Social Responsibility).

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2008

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 13. nov. 2008

Bog, der henvender sig til alle med interesse sig for "virksomhedernes samfundsansvar" eller CSR (Corporate Social Responsibility). Opgavebrug fra handelsskoleniveau.

En forfatter-trio redigerer her en bog om social ansvarlighed i små og mellemstore virksomheder. Fokus er aktuelt meget på store multinationale koncerners sociale ansvar, men denne bog fortæller, hvordan det faktisk også er noget man allerede arbejder, og bør arbejde med, i små og mellemstore virksomheder. Bogen er således også ment som en inspiration for små og mellemstore virksomheder til at tage fat i arbejdet med det sociale ansvar. Og den fortæller med baggrund i undersøgelser af faktisk aktivitet på området om både hvorfor og rent praktisk hvordan! Der er flere og mere komplicerede baggrunde for social ansvarlighed, men en umiddelbar forståelig grund er, at måske kommende samarbejdspartnere, kunder og investorer simpelthen forventer social ansvarlighed. Derfor er det selvfølgelig en god forretning også at satse på det. Men det er også mere kompliceret, og bogen fortæller grundigt og uddybende om at bruge socialt ansvar som parameter, også i små og mellemstore virksomheder.

Andre bøger om CSR er fx Social ansvarlighed : fra idealisme til forretningsprincip fra 2006, eller også fra 2008 CSR-ledelse. Men denne nye bog er den eneste som fokuserer på små og mellemstore virksomheder.

Tankevækkende bog om virksomhedernes samfundsansvar.



Informationer og udgaver