Bøger / faglitteratur

Fortællinger om børn og terapi


Beskrivelse


Beretninger om ni børn og deres individuelle forløb hos en børnepsykolog. Om hvordan børnene bruger symboler, tegninger og leg i deres arbejde med psykologen og om børnenes kamp for bedre at mestre de besværligheder, der tynger deres liv.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2004

af

af

Britta Liboriussen

d. 15. okt. 2004

Marie Birk er cand.psych. og specialist i børnepsykologi. Anna Louise Stevnhøj er journalist med særlig interesse for børn, sundhed og psykologi. Bogen er et reultat af samarbejdet mellem de to. Den bygger på Marie Birchs baggrund, erfaringer og arbejde i praksis. Marie Birch arbejder med legeterapi. En sandkasse, reoler med legetøj og tegneredskaber er de ting, hun stiller til rådighed for de børn, der kommer i hendes konsultation. Den terapeutiske samtale mellem barnet og psykologen kan tage udgangspunkt i leg i sandkassen, tegninger og symboler. I denne bog skildrer forfatterne ni forløb. Beretningerne har rod i virkeligheden, men er ændrede, så identifikation ikke kan finde sted. Bogen indeholder 9 beretninger om vidt forskellige danske børn. Der er eksempelvis Katrine på 11 år, der er tidligt skadet, Rasmus på 5 år, hvis far er død, og Gustav på 10 år, der er alene med sin mor og savner grænser. Det er et udvalg af typiske problemer hos børn med vanskeligheder. Det hele bliver beskrevet i et lettilgængeligt sprog, der henvender sig til alle interesserede. Forfatternes mål er at give almindelige mennesker et indblik i terapeutens arbejde med børn. Det lykkes fuldt ud. Samtidig får læseren et interessant indblik i typiske problemer hos børn i terapi. Et velskrevet og interessant supplement til de øvrige bøger om børn og terapi.