Forvandl vores mel til heste, lad dem vokse vildt i vores maver, lad dem tordne vores træthed ud gennem alle landskaber!

Storladne digte fra grænselandet mellem liv og rytme. Til læsere af digte hvor energien spiller en lige så stor rolle som sproget.

"Jeg skærer i det vigtigste i træ. Jeg sætter spor i junglen. Bambus er der nok af, selv i frostvejr, hvor snaps drikkes for åbne vinduer. Der er noget over at klemme sig ind mellem kulde og snaps, at sidde helt stille som en fugl og stirre sig stødt ind i natten" I denne bog af Gitte Allermann Kjær, blandes natur, dyr og mennesker i digte, hvor rytme og bevægelse er en vigtig del af teksten. Denne bog er hendes debut i bogform, hendes tekster har tidligere været publiceret i Hvedekorn og Slagtryk.

Allermann Kjærs sprog er storladent og primitivt. Digtene kredser om naturen, dyr og mennesker, hvor eksistensen ophører og bliver en lang rytme og bevægelse. Billedsproget er storladent og abstrakt, det er derfor mest til de garvede lyriklæsere.

Digtene kan lede tankerne hen på forfattere som Simon Grotrian og Birgit Munch.

Læs hele vurderingen