Bøger / skønlitteratur / noveller

Med hensyn til Harry og andre fortællinger


Beskrivelse


Noveller der foregår meget forskellige steder i verden, men som fortæller almenmenneskelige historier om små forskydninger i hverdagen, der pludselig kan ændre hele livsopfattelsen.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2008

af

af

Camilla Sejerøe

d. 9. maj 2008

En fantastisk samling af noveller til gymnasielæreren, der leder efter ny dansk litteratur. Eller til en læser, der gerne vil have noget at tænke over. Idéel bog til læsekredsen, der skal handle om lidt mere.

Natasha Illum Berg er dansk/svensk og bosat i Tanzania. Udover at være forfatter er hun storvildtjæger. Hun er en meget omdiskuteret person og en ligeså omdiskuteret forfatter. Udover Med hensyn til Harry har hun skrevet Abens hjerte og Floder af rød jord om storvildtjagt og Te i den blå sofa, der mest handler om kærlighed. Sproget er rigt og til tider meget blomsterende. I min erindring står flere forskellige personer lyslevende, med menneskets drømme, had, kærlighed og dumhed som bærende temaer. Mange af novellerne beskriver det sted, hvor det enkelte menneskes handlinger og tanker bliver til generelle etiske, moralske eller politiske spørgsmål.

Der skrives ikke meget som dette på dansk. Det er ikke ligeså lavmælt og indadvendt som vi er vant til. Der er ikke rigtig noget at sammenligne med - der er andet, der kan bruges ligesådan, men der er ikke andet der har den samme sprogtone og den samme viden om Afrika og vilje til at sætte spørgsmål ved Vestens måde at interagere i Afrika på.

Jeg synes Natasha Illum Berg formår en sjælden ting: hun stiller nogle af de store spørgsmål uden at virke belærende. Hun har ikke det endelige svar, men hun besidder en masse viden og nogle følelser, og dem deler hun med os.


litteratursiden.dk

d. 9. juni 2008

af

af

Lars Hune

d. 9. juni 2008

Klassiske europæiske noveller skrevet på afrikansk livserfaring. Resultatet er seks gode fortællinger udført let og træffende. Du lever dit almindelige gennemsnitsliv i tryg forvisning om, at sådan vi...


Weekendavisen

d. 23. maj 2008

af

af

Katinka Bruhn

d. 23. maj 2008


Kristeligt dagblad

d. 30. maj 2008

af

af

Maria Sjøqvist

d. 30. maj 2008


Jyllands-posten

d. 15. maj 2008

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 15. maj 2008