Håkon Nessers mange fans vil sluge disse noveller med lige så stor begejstring som hans øvrige bøger.
Her præsenterer den skandinaviske krimis mest velskrivende og drilske forfatter to lange noveller og tre kortere. De er dels skrevet til lejligheden og dels hentet fra tidligere udgivelser. Der er ingen direkte sammenhæng mellem de enkelte tekster, men de bærer alligevel alle på spor fra hinanden og fra andre værker af Nesser. Bogen emmer af den tunge, tidløse centraleuropæiske stemning, som Nesser har dyrket i mange af sine bøger, og det præcise svirp med håndledet, som han ind imellem benytter til at flytte handlingen et helt andet sted hen, genkender vi også. Ivrige "Nesserianere" vil vide, at det ikke er afsløringen af forbrydere, men det spind af hændelser og tilfældigheder, der omgiver en opklaring, der interesserer ham. Han løser ikke gåder, han sår tvivl og stiller nye spørgsmål, så efter endt læsning må den enkelte selv finde ud af, hvem doktor Klimke, Eugen G. Brahms og ikke mindst Håkon Nesser er.
Novellerne i denne bog ligger længere fra Nessers egentlige krimier end andre af hans værker, men stemningen er stadig umiskendelig Nesser som vi fx kender ham fra Fluen og evigheden.
Fem fremragende noveller af den svenske mester fører læseren lidt dybere ind i det mystiske univers af forveksling og genkendelse som også er den jordnære Nessers.