For kræftramte, der søger alternative veje i deres sygdomsforståelse, for alternative helbredere, psykoterapeuter og læger, der er åbne for en psykosomatisk tilgang til sygdommen cancer.
Bogen er oversat fra norsk. Bogens tre forfattere er alle gået mange forskellige veje rent uddannelsesmæssigt, en af dem er oprindelig elektroingeniør fra Danmark, en af hans kvindelige medforfattere har oplevet cancer på egen krop og den tredje er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i psykiatrien. Metamedicin kalder de deres sygdomsforståelse, som også er præsenteret i en anden bog - nemlig Din intelligente krop, 2010. At søge om bag symptomet, se hvilken livssituation, man står i, hvilke belastninger man udsættes for, er en vej til at forstå, hvorfor kroppen reagerer, som den gør. Bogen tager udgangspunkt i forskellige sygehistorier, som man kan spejle sin egen situation i - og er derfor også let forståelig, om end den præsenterer opfattelser, som kan virke provokerende for nogen, men forløsende for andre.
Når sygdom forløser, 2003 handler ikke om kræft, men om hvordan fortrængte og smertefulde oplevelser kan sætte sig som følelsesmæssige blokeringer, der kan invalidere et menneske både fysisk og psykisk. Alternative synsvinkler på kræft er ikke noget nyt i bogsammenhæng. Senest har vi set Kræft er ikke nogen sygdom! : det er en overlevelsesmekanisme fra 2010.
En ny kræftbog med alternativ tilgang, som mange kræftpatienter sikkert vil række ud efter i ønsket om at forstå deres sygdom.