Bøger / faglitteratur / erindringer

Fra Limfjorden til Mekhong : en flod af udfordringer


Beskrivelse


Forfatterens (f. 1936) personlige beretning om udfordringerne ved at være missionærpar i Thailand i 2 perioder i 1960'erne og i 1990'erne, om familielivet, arbejdet i Det Danske Missionsforbund og om mødet med den buddhistiske kultur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 2010

af

af

Anny Skov Madsen

d. 1. dec. 2010

Bogen fortæller ud fra egne oplevelser om at være udstationeret gennem flere perioder som missionærer i udlandet, her i Thailand. Den henvender sig fortrinsvis til dem, der har prøvet det samme, kender familien eller måske forbereder sig på et lignende arbejde.

Forfatteren og hendes mand rejste i 1962 til Thailand for at arbejde som missionærer. Det blev til flere ophold i Thailand afbrudt af ophold i Danmark fra 60'erne til midt i 90'erne. De kom til et Thailand før turisterne for altid satte deres præg på landet. Det var fattigt, primitivt, og der var mange syge, så der var opgaver nok at tage fat på. Hun fortæller om hverdagen i familien, arbejdet i Det Danske Missionsforbund, opbygningen af et trossamfund i mødet med den buddhistiske kultur og de særegne skikke. Arbejdet betød også at de var nødsaget til at sende børnene på kostskole og omkostningerne forbundet hermed. Hun beretter også om sin baggrund og opvækst i beskedne kår i Thy. Forfatteren, der er født i 1936, er uddannet jordemoder.

L. Mandrup. En verden til forskel, 2010 handler også om et livslangt engagement i missionsarbejdet i udlandet.

Der fortælles enkelt og ligetil om de fysiske og psykiske udfordringer for et ungt missionærpar, der første gang blev udstationeret i 1962 i Thailand. Det er et møde med kulturforskelle, omkostningerne for familien, men også om glæden og fællesskabet i troen.