Fra utopi til dystopi - hvad kan vi ønske os?

Intens lille bog om vores utopiske og dystopiske forestillinger om fremtiden. For samfundsinteresserede læsere.

Ágnes Heller (1929-2019) var en ungarsk filosof, der bl.a. skrev om marxisme og modernitet. Bogen åbner med et kort afsnit om menneskets indbildningskraft, som ifølge AH er en særlig egenskab ved intellektet, som forbinder de rationelle og følelsesmæssige anlæg. Herefter zoomer AH ind på forskellige utopier og undersøger, hvordan hovednarrativet i den moderne europæiske kultur, fra de græske, romerske og bibelske fortællinger til nyere tiders socialistiske utopier, er opstået og har formet vores verdens- og selvforståelse. AH konkluderer, at utopierne ikke er værd at stræbe efter, da de ofte har en totalitær karakter. AH mener desuden ikke, at der findes en opskrift på fremtiden og sympatiserer mere med moderne dystopier, som de bl.a. kommer til udtryk hos romanforfattere som fx Huxley og Houellebecq, idet de advarer mod konkrete farer mod vores frihed og demokrati.

Skarp analyse, der på trods af et væld af referencer til tænkere og forfattere, er tilgængelig. Bogen giver et interessant indblik i menneskets både håbefulde og frygtsomme forestillinger om fremtiden gennem tiden, og litteraturen og romaner inddrages på glimrende vis til belysning af pointerne.

Sammenlignelig med fx Walter Benjamin, der i "Om historiebegrebet" i Kulturkritiske essays hævder, at historien er brudt sammen, hvorfor vi ikke længere kan tillade os at håbe på noget andet og bedre.

Læs hele vurderingen