Musik / rock

Fractures


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 27. aug. 2012

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 27. aug. 2012

"Det er en flot organisk lyd, der præger pladen, hvor Kasper Kaae synger bedre end nogensinde, og den fornemme instrumentering forment lægger sig omkring hans udtryksfylde vokal. CODYs kvaliteter er trods ny lyd helt intakte, blot er der kommet flere til, og paletten er tilført flere musikalske farver. Nærmest mesterligt".


Berlingske tidende

d. 3. sep. 2012

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 3. sep. 2012

"Umanerligt stærkt står de tre første numre; »Disharmony« er en smuk, violinvemodig hymne, »Grey Birds« skruer op for dramaet og endelig »Mirror«, hvor horn lægges på den tindrende skønne melodi, som er Kaaes speciale ... når albummet ikke når helt derop, hvor stjernerne sidder rigtig tæt, skyldes det en række numre, som hverken gør fra eller til.De er der bare, som en art aldeles unødvendigt fyld, og med en spilletid på knap 50 minutter, kunne CODY med fordel have skåret 10-15 minutter fra".


Jyllands-posten

d. 3. sep. 2012

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 3. sep. 2012

"Åbneren "Disharmony" følger et spor af fintmærkende, opadstræbende intensitet, som levner plads til både sortrandet afmagtslyrik og blussende spilleglæde. Og den smukt arrangerede "Caroline" afdækker med akustisk raffinement hele spektret af farven blå - fra klaustrofobisk midnatskulør til oplivende oceanisk dybblå. Det er sympatisk musik, der sikkert gør sig bedst live. Men gruppen har en sløret karakter. Bed mig ikke om at band-stedfæste et nyt Cody-nummer i en blindtest".


Politiken

d. 28. aug. 2012

af

af

Kim Skotte

d. 28. aug. 2012

"Den musikalske palet er blevet kraftig udvidet. En langsomt brændende rockmusik ulmer nu langt stærkere. Den nye lyd med de mange varierede arrangementer står på et solidt fundament af gode sange. I virkeligheden kommer jeg nok mest til at tænke på den ånd, med hvilken de australske bands The Go-Betweens og The Triffids i 1980' erne nyfortolkede countrymusikken som melodisk poprock. Med den forskel, at postrockens langsomt opbyggende crescendoer historisk set er kommet til i mellemtiden".


Information

d. 29. aug. 2012

af

af

Ralf Christensen

d. 29. aug. 2012

"Vi placeres lynhurtigt i americanaen med Frederik Thybo Nielsens violin, der lyder som noget fra borgerkrigen for 150 år siden. Men vi bevæger os også videre derfra, længere op i tiden, tættere på hjem i bandets udforskninger af en ny tids folkemusik. Med en tiltagende sikkerhed i sangskrivningen, hvor frontfigur Kaspar Kaae & co. tager sig tid til at folde sangene ud og finde ud af præcis, hvor meget de kan rumme. Hvilket er en del, når de er bedst".