Musik / jazz

Fragments and feathers


Anmeldelser (3)


LoftsKammer

d. 15. dec. 2016

af

af

Martin Loft

d. 15. dec. 2016

"Tredje album fra jazzsangerinde/komponist, Charlotte Maria Thorsen, 'Fragments and Feathers', fænger fra første færd med Emily Dickinsons prægtige poesi i a cappella dressur i 'Hope is the thing with Feathers'. Således er der lagt op til fyrre fine minutter i selskab med en sangerinde der er i besiddelse af en smuk, klar intonation og en evne til at bevæge sig frit og frejdigt i en forunderlig fællesmængde af folk, pop og jazz ... Lige over halvvejs på albummet er det som om de fleste gode ideer er brugt op og der trædes vande resten af spilletiden. Der er ikke tale om dårligt materiale, blot ikke så solidt og inciterende som de første ca 20 minutter. Alligevel sidder man med et lettere saligt smil om munden mens tonerne af Charlie Chaplins 'Smile' klinger ud i slutnummeret".


Jazznyt

d. 8. dec. 2016

af

af

Niels Overgård

d. 8. dec. 2016

"Der er i feltet mellem folk, singer-songwriter og jazz at vi møde sangerinden Charlotte Maria Thorsen ... Hun bruger tiden og roen i musikken, hvor Cali's accordion og Diers' percussion skaber rene og klare stemninger. Noget der passer godt til Charlotte Maria Thorsens afklarede og behagelige sangstemme".


Berlingske tidende

d. 10. jan. 2017

af

af

Kjeld Frandsen

d. 10. jan. 2017

"Charlotte Maria Thorsen er en erfaren sangerinde, der nu udgiver sit tredje album, hvor det i overvejende grad handler om egne engelsksprogede sange, inspireret af begivenheder og personer i hendes liv. Og det er ordentligt håndværk, der formidles uden slinger i valsen. Hist og her lurer en vis monotoni, men et helstøbt musikunivers sikres af det fine instrumentale selskab ved guitaristen Thomas Maintz, bassisten Thomas Fonnesbæk og slagtøjsspilleren Lisbeth Diers samt af pianisten Francesco Cali, der især fascinerer, når han griber harmonikaen og leverer noget stemningsskabende ledsagelse og solospil. Som det sker i den ganske nuancerede og ganske romantiske udgave af »Smile«".