Fire særlige mennesker med overnaturlige evner er med i en cirkustrup i Rom i 1940'erne. Da deres jødiske cirkusdirektør forsvinder, er de på den og må finde deres egen vej som udstødt og "freak". For voksne seere af eksperimenterende film.
Italiensk, historisk drama med mange fantasyelementer. Cirkusdirektøren Israel er som en far for: Matilde, der er elektrisk, Cencio, der kan få insekter til at adlyde ham, Fulvio, der er behåret som et dyr og dværgen Mario. De fire outsidere lever af at vise deres "freak show", som er utrolig smukt og spektakulært. Da krigen rammer Rom, ønsker Israel at føre gruppen til USA, men han forsvinder og de fire specielle personer står uden beskyttelse og uden deres særlige sted: Cirkusset. Sammen må de kaste sig ud i en kamp for Israel og en kamp for deres eget liv.
Filmen har rigtig mange smukke scener og musikken er stærk. Skuespilpræstationerne er gode, og man har lyst til at vide mere om de enkelte karakterer. Denne lyst får man dog ikke stillet særlig godt, da filmens overordnede historie er noget svag og langtrukken. Som seer tænker man: Hvad vil denne film egentlig? Kan man stille sig tilfreds med de enkelte smukke og skøre scener, bliver man dog godt underholdt. Filmen er indstillet til flere priser.
Filmen beskrives som et sjovt miks mellem: X-menThe shape of water og The shape of waterFilmen beskrives som et sjovt miks mellem: X-men og .