Film / fiktion / gyserfilm

Freaky


Beskrivelse


Teenageren Millie overlever at blive overfaldet af "The Blissfield Butcher", der dog når at stikke hende med en mystisk kniv. Dagen efter vågner hun så op i hans krop - og han vågner op i hendes! En fin gyserkomedie for voksne, der blander "Freaky Friday" med slasherfilm.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2021

af

af

Christian Hundebøl Høj

d. 19. apr. 2021

Teenageren Millie overlever at blive overfaldet af "The Blissfield Butcher", der dog når at stikke hende med en mystisk kniv. Dagen efter vågner hun så op i hans krop - og han vågner op i hendes! En fin gyserkomedie for voksne, der blander "Freaky Friday" med slasherfilm.

Filmen åbner med at "Blissfield Butcher" myrder fire teenagere, der fester i et rigmandshus. Her stjæler morderen en mærkelig aztekerkniv ved navn "La Dola". Da morderen senere finder Millie helt alene, og angriber hende med kniven, bliver han på samme tid selv stukket og han flygter, forvirret. Da de to vågner op dagen efter, opdager de, at de har byttet kroppe. Mens Millie finder sine venner og laver en plan for at bytte tilbage, går morderen rundt i Millies krop og myrder løs på skolen.

"Freaky" er en gennemført pastiche over teenageslasheren, der både leverer blodigt gys og morbid humor med et glimt i øjet. Filmen er simpelthen bare: "Hvad hvis Freaky Friday var en gyser?". Og det koncept fungerer godt, selvom filmen mest får sin værdi fra branddygtige skuespillere, særligt Vince Vaughn som "slagteren" og Kathryn Newton som Millie. Filmen taber lidt pusten undervejs, og det er ikke alle blodige jokes, der er lige gode, men alt i alt er den vellykket.

Samme instruktør har tidligere lavet Happy death dayHappy death day 2U og 2U, der også tager et klassisk filmplot (en bestemt dag, der gentager sig) og giver det et blodigt gyserspinSamme instruktør har tidligere lavet Happy death day og , der også tager et klassisk filmplot (en bestemt dag, der gentager sig) og giver det et blodigt gyserspin.


Politiken

d. 12. nov. 2020

af

af

Joakim Grundahl

d. 12. nov. 2020