Film / fiktion / thriller

The Limehouse Golem


Beskrivelse


En række bestialske mord ryster London og pressen døber hurtigt den mystiske morder "The Limehouse Golem". Pøbelen mener, at kun et mytisk væsen er i stand til at begå sådanne ugerninger, men er det sandt, eller har udyret et menneskes ansigt?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2017

af

af

Christine Christensen

d. 19. dec. 2017

En række bestialske mord ryster London og pressen døber hurtigt den mystiske morder "The Limehouse Golem". Pøbelen mener, at kun et mytisk væsen er i stand til at begå sådanne ugerninger, men er det sandt, eller har udyret et menneskes ansigt? Historisk thriller fra 15 år.

En seriemorder holder 1800-tallets London i et jerngreb af frygt. Morderen efterlader uhyggelige og sære beskeder skrevet med ofrenes blod og snart svirrer rygterne om at et monster er på spil i de mørke baggårde. Politiet står stort set på bar bund og efter massivt pres fra pressen, ansætter Scotland Yard den afdankede detektiv Inspektør Kildare. Det tager dog ikke kriminalinspektøren mange øjeblikke at linke de uhyggelige mord med et tilsyneladende ukompliceret giftmord. En ung kvinde er under anklage, og langsomt samler Kildare stykkerne til et puslespil med rødder til både golemmen, byens varietéer og en lang række prominente mistænkte.

Filmen er på mange måder et klassisk Sherlock Holmes-mysterie, med en grum seriemorder, et mørkt og beskidt London, en række vildspor og en gruppe af farverige mistænkte. Men det hele bliver lidt for langt og lidt for udpenslet til at filmen virkelig gør indtryk og et erfarent thriller-publikum vil have gættet morderens identitet et stykke før slutningen.

De nyeste Sherlock Holmes film har samme dystre, intime atmosfære, men er mere muntre og ikke nær så blodige.