Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Frede går amok


Beskrivelse


Frede går i 9. klasse, han er god til alt det med internettet, han gider ikke skolen, så han er helt almindelig. Han har det med at komme ud i noget rod, klarer han det? og er han lun på Lysette?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2008

af

af

Beth Høst

d. 6. nov. 2008

Dette er en historie, der taler til de 12-15-årige, nok især drenge og den er fortalt i et så enkelt sprog, at den også kan bruges til knapt så rutinerede læsere. De 15-årige drenges drømme om "babes" er på et så uskyldigt niveau, at målgruppen sagtens kan omfatte yngre læsere.

Frede bor et sted på Amager, han går i 9. og er ved at være ret prof til det med at lave hjemmesider. Han er ellers en helt almindelig dreng, gider ikke lave sine lektier til tysktimen, er faktisk ret lun på den skrappe Lysette fra pigebanden, og så tilbringer han ret meget tid sammen med sine mere eller mindre nørdede/kiksede venner. Omkring Frede møder vi foruden vennerne en række profiler, der er sportspigen Gry, den overvægtige Magda, Olfert, der har en lidt skummel for- og nok osse fremtid og så den oversmarte dj Steady Eddie. Frede er lige ved at blive blandet ind i noget snavs, men klarer han den? Forfatteren fortæller historien i de unges sprog. Og det er meget sårbart, idet historiens stemning lige pludselig kan virke lidt altmodisch. Det hele er letforståeligt, lidt troskyldigt, holder et behersket spændingsniveau og ender godt.

Vi mangler i høj grad drenge-historier, nogen der rammer mellem bøger for de 10-12-årige og så Dennis Jürgensen-læserne.

En god lille historie om Frede, Benny, Ib, Åge, Olfert og andre genkendelige rødder.