Bøger / faglitteratur

Fredede fortidsminder fra luften : muligheder for registrering fra luften


Beskrivelse


Om mulighederne ved luftarkæologi af fortidsminder. Det vurderes at mange fortidsminder kan registreres fra luften, samtidig med at man på billederne kan finde nye, hidtil ukendte anlæg, som er svære at se fra jordoverfladen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2012

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 24. okt. 2012

Retter sig nok mest mod arkæologer, museer og beslutningstagere, der har ansvaret for nogle af landets mange fortidsminder. Interesserede i den nye spændende gren inden for arkæologien, nemlig luftarkæologi, får her også en god oversigt.

Arkæologerne Kira Klinkby og Lis Helles Olesen beskriver i dette hæfte perspektiverne i en af arkæologiens nyeste grene, nemlig luftarkæologi, som især Holstebro Museum har udviklet og varetaget siden 2007. Der er en række fordele ved at bruge luftfotografier af de mange fortidsmider: Man vurderer, at cirka halvdelen af alle fortidsminder kan registreres og besigtiges fra luften i henhold til museumsloven. I dag skal landmændene eksempelvis overholde et krav om, at de kun må dyrke marken 2 m fra fx en gravhøj, ellers er de ikke tilskudsberettigede. I mange tilfælde kan dette kontrolleres med luftfoto. På billederne kan man tillige ofte finde nye, hidtil ukendte anlæg, som på jordoverfladen kan være vanskelige at iagttage. Hæftet i A4-størrelse har mange fine farvefotografier af især vestjyske anlæg.

Lis Helles Olesen er en af pionererne i dette felt, og hun er også medforfatter på bogen Luftfotos over Danmark fra 2011, hvis udstyr minder meget om den nye udgivelse. Den fineste bog om luftarkæologi er dog fortsat Fortiden set fra himlen, som Helles Olesen udgav sammen med Palle Eriksen i 2002.

Hæftet om mulighederne med luftarkæologi vil nok, bortset fra de relevante vestjyske biblioteker, hovedsagelig anskaffes af de større biblioteker.