Bøger / faglitteratur

Fremmed og moderne : glimt af antikken i Europa


Beskrivelse


Passim om dansk kunst, især i: Farvel til P-klassicismen - skulpturelle og arkitektoniske mellemværender med klassicismen i 1980'erne og 90'erne/Peter Brix Søndergaard, s. 184-203, ill. - bl.a. om Henrik B. Andersen, Hein Heinsen, Claus Bonderup (Høje Taastrup).

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. jan. 2006

af

af

Hans Michelsen

d. 2. jan. 2006

Antikkens græsk-romerske kulturs påvirkning af det moderne er temaet for denne artikelsamling, som er en opsamling fra et symposium på Aarhus Universitet. Det er hensigten at vise, hvorledes det klassiske stadig har betydning for vores hverdag (sprog, referencerammer og inspiration, tænk blot på søjlerne i moderne biblioteksbyggeri). Bogen rummer også en beklagelse af at latin nu stort set er fjernet fra gymnasiets fagrække bortset fra et indslag i almen sprogforståelse. Antikken er ikke længere en naturlig referenceramme. Modernitetens fader A. Giddens anerkender da også det klassiske som en nødvendig forudsætning for det moderne. Peter Fibiger Bang viser, hvorledes kunsten til stadighed er inspireret og påvirket af antikken. Claus Møller Jørgensen laver nedslag i dansk dannelsestænkning i det 19. århundrede med J.N. Madvig som den helt centrale person, og Vinnie Nørskov skriver om Versace, der med omhu åbenlyst blandede klassiske vaser og motiver med moderne ting. I alt rummer bogen 8 artikler. Det er en glimrende gennemgang af det, der så her kaldes den fremmede fortid og den moderne samtid. Bogen er akademisk i sin tilgang til emnet, og dermed kræver den en del af sin læser, men anstrengelserne bærer frugt for den interesserede. Den er interessant, for, som Peter Fibiger Bang skriver, er det fremmede fra fortiden genstridig viden og derfor befriende og moderne.


Weekendavisen

d. 30. dec. 2005

af

af

Peter Fibiger Bang

d. 30. dec. 2005