Bogen er nr. 42 i en produktion omfattende hovedsageligt kriminalromaner, hvoraf bøgerne om Brecht og Olsen nok er de bedst kendte. I denne politiroman er helten kriminalassistent Simon Jorckfra rejseholdet, som også har optrådt i tidligere OJ-romaner. To mænd, der er blevet frifundet for mordanklager p.g.a. en vældig indsats fra landets dygtigste forsvarsadvokat, bliver myrdet af enmystisk 'grå mand. Sagerne udvikler sig til en duel mellem Simon Jorck og advokaten og løses først, da en tredje mordanklaget frifundet, men skyldig, med nød og næppe undslipper hævneren. OJs helteer dygtige politimænd som Simon Jorck, der mærkeligt nok ikke er blevet til mere end kriminalassistent, og dygtige journalister. Forfatteren lufter kraftigt sin lede ved et efter hans meningpladderhumanistisk retssystem. OJ har nok aldrig stræbt efter at skrive realistiske politiromaner, men denne lidt trætte, rutineprægede krimi ryger helt af sporet med en ganske usandsynligslutning. Også OJs stampublikummå kunne undvære en sådan svipser.