Frihedens spøgelse

Luis Bunuels Frihedens spøgelse, 1974 er et enestående værk fra en af filmkunstens originale mestre. Et ubetinget must for cineaster og en sjælden oplevelse for alle med interesse for kunst og kultur samt elegant, spiddende samfundssatire. Filmen kan formidles som både et filmhistorisk værk og et evigt aktuelt pulsslag fra et borgerskab, hvis charme er såvel diskret som overskuelig.

Mennesker glider rundt i en hverdag, hvor en emu som den naturligste ting i verden spankulerer rundt på gulvet! Og hvor munke spiller poker, mens en agtværdig borger får smæk i den bare! Hvor folk sidder på toiletter omkring middagsbordet! Hvor en snigskytte er på spil, og hvor en politichef bryder ind i familiegravstedet! Det er ikke let at give et handlingsreferat af Luis Bunuels (1900-1983) surrealistiske og meget morsomme ørefigen til bedsteborgere og gejstlige, militær og øvrighed. Der er tale om et kalejdoskopisk forløb uden hovedkarakter, og dette manddomsværk samler på mange måder hele karrieren helt tilbage fra debuten Den andalusiske hund, 1929. Med morbid humor, overskud og besk satire. Og et profetisk fremsyn med en snigskytte, som dræber tilfældige forbipasserende.

Luis Bunuel er helt sin egen og i klasse med kompromisløse koryfæer som Robert Bresson og Ingmar Bergman. Formen i Frihedens spøgelse kan sammenlignes med Robert Altmans multiplots i fx Short cuts, 1993.

Så forfriskende fræk, så eminent absurd og drilsk symbolladet som ved premieren. Anbefales varmt.

Læs hele vurderingen