Bøger / skønlitteratur / graphic novels

From hell : et victoriansk melodrama


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. I 1888 hjemsøges London af en stribe makabre mord, som alle udspringer af kongehusets forsøg på at skjule resultatet af prins Albert af Wales affære med en kvinde af folket.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2008

af

af

Steffen Kronborg

d. 19. aug. 2008

Værkets makabre emne og dets dystre fremstillingsform peger på yndere af noir- og horrorgenren som den primære målgruppe.

Handlingen i From hell bygger på teorien om, at Jack the Ripper-mordene var led i et omfattende komplot med det ene formål at skjule, at prins Albert af Wales var far til en illegitim tronarving. De myrdede ludere var alle indviede i hemmeligheden og blev derfor koldblodigt slagtet efter ordre fra kongehuset. Plottets sammenhæng afsløres allerede i starten af beretningen, som altså ikke bruger usikkerheden om morderens identitet som motor for handlingen. I stedet kan beskrivelsen af den altdominerende lagdeling af det engelske samfund anno 1888 ses som historiens egentlige dynamo. Eddie Campbells dystre sort-hvide tuschtegninger med flittig brug af tætte skraveringer understøtter på udmærket vis indholdets krasse socialrealisme.

From hell kan måske beskrives som en social horror-fortælling; men mest af alt minder indholdet om et græsk skæbnedrama, der langsomt - i lange sekvenser endog meget langsomt! - bevæger sig mod den uundgåelige slutning.

Alene omfanget af værket vidner om forfatterparrets høje ambitionsniveau: 500 siders tegneserie, 50 siders udførlige noter med fokus på forholdet mellem facts og fiktion i beretningen samt et 25 siders tegnet efterskrift i tegneserieform. En imponerende kraftpræstation, og From hell har da også modtaget adskillige tegneseriepriser. I 2001 blev historien filmatiseret.


Berlingske tidende

d. 3. okt. 2008

af

af

Kristian Lindberg

d. 3. okt. 2008


Weekendavisen

d. 17. dec. 2008

af

af

Bo Bjørnvig

d. 17. dec. 2008


Information

d. 23. okt. 2008

af

af

Benni Bødker

d. 23. okt. 2008