"Hun er det måske tætteste vi herhjemme kommer på en PJ Harvey, men om muligt endnu mere grænseoverskridende. Det demonstrerer Jørgensen til overmål i samarbejdet med den chilenske komponist Eblis Alvarez, hvis arrangementer både udfordrer og overskrider populærmusikalsk normalopførsel, og det er skisme ligesom at få badet ørerne, thi nye, overraskende - men generelt utroligt smukke - klange møder én, hvor man end vender sig på disse i forvejen 11 modigt anderledes kompositioner, hvis interesse for almindelig adfærd indenfor sangskrivning kan ligge på et meget lille sted. Og så er det mit klare indtryk, at Jørgensen simpelthen bare synger bedre og bedre, uden at give afkald på sin intense særart".