Bøger / faglitteratur til børn


Beskrivelse


Fugle i almindelighed, reder, æg, fugleunger, yngelpleje, fodring samt ungernes opvækst. Med farvefotos.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 1999

af

af

Søren Roth

d. 6. sep. 1999

I serien Lette Flachsbøger ; Dyrebørn er tidligere udkommet tre titler om pattedyr, padder og krybdyr (99/38). I Fugle fortæller forfatteren om fugleungers opvækst, hvor tekst og billeder henter eksempler fra forskellige fugle fra hele verden. I meget korte afsnit, med et emne per opslag, fortælles om fugle - reden, æg, føde og fodring, pasning af unger m.v. Der gives et bredt blik på fugleungers livsvilkår uden på nogen måde at komme i dybden. Trods de mange små afsnit i bogen, får læseren alligevel en samlet beskrivelse af fugleungers opvækst. Teksten er let forståelig, skrevet med kort sætningsopbygning. Sammensatte ord har delestreg. Bogen er forsynet med en lang række gode og velvalgte farvefotos og har også en glimrende forsideillustration. Bogen har ordliste, bibliografi og register. Børnebiblioteket har ikke i forvejen en nyere titel for samme målgruppe, som behandler emnet tværgående som her. Bogen kan bruges som de øvrige bind i serien og er en udmærket første indføring i emnet for børn fra omkring 9 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. sep. 1999

af

af

Steen Agger (skole)

d. 6. sep. 1999

Udgives samtidig med en bog om fisk i samme serie. Efter en kort indledning om fugle i almindelighed, fortæller den om reder, æg, unger, fodring, pasning, føde m.m. Teksten består af en kortfattet brødtekst, der er sat med store typer. Herudover er der illustrationstekst, der er skrevet med anden typografi. Bogen er ret let at læse, og sammensatte ord skrives med bindestreg. Den er forsynet med nogle få tegninger og mange flotte farvefotografier. Bagest er der et skema med sammenligning mellem forskellige dyreordner (fugle, fisk, pattedyr osv.), en ordliste, en kort litteraturliste samt en oversigt over de arter, der er nævnt. Bogen præsenterer en række fugle fra hele verden og fortæller om deres forskellige yngleforhold. Den kan bruges til oplæsning/samtale for børn fra femårsalderen. Kan selvlæses fra 3. klassetrin.



Informationer og udgaver