Da forbindelsen til det guddommelige skulle være særlig gunstig i dagene omkring fuldmåne, er en kollektiv meditation både en stærk erkendelsesmæssig og religiøs manifestation, som efterhånden udøves inden for mange åndeligt søgende grupperinger. På den baggrund ønsker forfatteren at formulere en fælles troslære, der kunne blive starten på en ny verdensreligion. Hans hovedkilde er det teosofiske bibliotek kaldet den evige visdomslære, som det engelske medium Alice Bailey kanaliserede i årene 1919-49, hvoraf det meste er oversat til dansk. En lære med afsæt i vestlig såvel som østlig religiøs tradition der forudsætter en mental evolution, som retledes gennem kontakt til det guddommelige, der manifesterer sig på flere hierarkisk opbyggede erkendelsesplaner. Den store religiøse interesse, som new age er et udtryk for, kan nok have brug for en både dogmatisk og klerikal samling. Om fuldmånemeditation er svaret, kan være svært at afgøre. Men når forfatteren samtidig fremhæver, at udøvelse af denne forholdsvis enkle ceremoni kan være direkte skadelig for det skrøbelige sind, tror jeg, vejen fra sekt til verdensreligion bliver lang.