Musik / country

Full circle


Anmeldelser (2)


Jyllands-posten

d. 4. mar. 2016

af

af

Peter Schollert

d. 4. mar. 2016

"Loretta Lynn er skøn på nyt album, også selv om der er skønhedsfejl undervejs ... Hovedpersonen står selv bag flere af sangene, men der er også numre med andre afsendere - og en klassiker som "Always On My Mind". Her lufter Loretta Lynn dog for mange uskønne vokale kræfter og ender med at presse al poesi og eftertanke ud af klassikeren. Mere format er der over den violin- og pedalsteelprægede "Whispering Sea", som hun har indspillet før, og den fint doserede ballade "Lay Me Down", hvor Willie Nelsons bløde sangforedrag passer sammen med Loretta Lynns mere kantede vokal. Hendes forsøg med den skattede amerikanske folkesang "In The Pines" har et smittende overskud, mens sangerindens nyfortolkning af sin egen "Fist City" er en knytnæve i fjæset på dem, der måtte tvivle på, at der stadig er power i denne gamle stjerne og bedstemor".


Politiken

d. 7. mar. 2016

af

af

Simon Lund

d. 7. mar. 2016

"Siden Lynns suveræne Jack White-samarbejde på 'Van Lear Rose' i 2004 har Lynn (gen)indspillet godt hundrede sange. Sine egne og andres hits. Uden filter. Fjorten af dem danner nu et portræt af Lynn som en honky tonk-engel, der ser døden nærme sig uden at give sig. Stemmen er der endnu, men fra valsende til traditionel country har den fået en vibrerende patina. Det er ikke så utroligt som 'Van Lear Rose', men alligevel et stærkt udsagn fra en af countryens største".